Information

Vuggestuen

KYLLINGEN

Glade børn bliver glade voksne

Informationer om Vuggestuen KYLLINGEN

Opstarten

Vuggestuen KYLLINGEN blev grundlagt d. 1. februar 1993 i det gamle kyllingeslagteris administrationsbygning. Deraf navnet KYLLINGEN.

Med over 20 års erfaring i at passe børn i KYLLINGEN er vi meget opmærksomme på 'vores' børns individuelle behov og har rigtig god erfaring med en givtig, berigende og vedvarende dialog med forældre.

 

Dagens gang

Kl. 6:00 åbner KYLLINGEN. Her er der mulighed for at spise morgenmad indtil kl. 7:30.

Kl. 7:30-9:00 leger og hygger vi os. De børn der har brug for det, kommer ud og får en formiddagslur.

Kl. 9:00 spiser vi formiddagsmad, som består af frisk frugt og groft brød. Vi vil gerne at børnene er her inden kl. 9 så vi kan få taget hul på dagens aktiviteter i fællesskab.

Kl. 9:30-10:45 Aktiviteter sættes i gang. Leg på legepladsen, eller stuen. Vi er en vuggestue som elsker at være så meget ude som muligt.

Kl. 10:45 rydder vi op, vi vasker finger og spiser derefter middagsmad.

Kl. 11:45 bliver børnene skiftet, og kommer under dynerne. De store børn sover indenfor på madrasser, og de små børn sover udenfor i deres barnevogne. Vi sætter barnevognene spredt rundt på grunden.

Kl. 14:00 får de børn, der er vågne, eftermiddagsmad, som består af groft brød, frisk frugt og vand. Børnene spiser som de efterhånden står op til. Herefter bliver de skiftet, og efterfølgende er der leg på stuen.

Kl. 17:00 lukker KYLLINGEN, dog kl. 16:30 om fredagen.

 

Forplejning

I KYLLINGEN serveres der ikke slik, søde sager eller saftevand andet end i forbindelse med fødselsdage.

 

Morgen og formiddag

Frem til kl. 07:30 serveres der morgenmad. Morgenmaden består af havregrød og -gryn, cornflakes samt andre morgenmadsprodukter. Dertil serveres mælk.

Hver formiddag inden børnene skal på legepladsen får de frugt / grønt samt hjemmebagt brød / knækbrød. Dertil serveres almindeligt postevand.

 

Frokost m.v.

I KYLLINGEN har vi ingen madordning derfor har børnene selv madpakker med. Til madpakken serverer vi årstidens grønt og mælk.

Om eftermiddagen får børnene 'eftermiddagskaffe' som består af hjemmebagt brød samt frugt / grønt og en frisk tår vand.

 

Forældrebestyrelse

Forældrebestyrelsen udgøres af formand, sekretær og ét menigt medlem og er på valg én gang om året på forældremøde. Hvis man ønsker at stille op til valg, så tag blot kontakt til personalet i KYLLINGEN. Forældrebestyrelsens sammensætning fremgår af tavlen i KYLLINGEN.

 

Forældresamarbejde

I Vuggestuen KYLLINGEN går vi meget op et godt samarbejde med jer forældre. Det er vigtigt for os at der et god og trygt forældresamarbejde, det skaber tryghed for både børn, forældre og personale.

Inden jeres barn starter KYLLINGEN kommer i som forældre til et opstartsmøde hvor vi i fællesskab for snakket om jeres barns opstart.

Vi holder årlige forældremøder, hvor der vælges repræsentanter til vores forældrebestyrelse. Derudover holder vi forældresamtaler ca. 3 mdr. efter opstart. Vi holder hvert år forældresamtaler, som I vil blive indkaldt til.

Vuggestuen KYLLINGEN

Nørregade 29

9460 Brovst

CVR: 37239941

Tlf.: 98 23 01 56

E-mail: kontakt@vuggestuenkyllingen.dk